Har du en sygdom som gradvist forværres en "progressiv sygdom", og som giver dig en funktionsnedsættelse, så kan din læge henvise dig til vederlagsfri fysioterapi.
Behandlingstilbuddet vil primært bestå af holdtræning og – undtagelsesvis, og kun efter fysioterapeutens vurdering, én individuel behandling.
Hvis du har et "svært fysisk handicap", har du, udover holdtræning, mulighed for en mere regelmæssig, individuel fysioterapeutisk behandling. Ikke behandling hos massør.
Et svært fysisk handicap betyder, at du ikke kan klare et fuldt døgn indendørs uden hjælp eller hjælpemidler.
Den individuelle behandling kan bestå af træning, udspænding eller manuelle teknikker mm.
Første gang du kommer på klinikken, vil du få en individuel undersøgelse, som skal afdække dine behov og fastsætte nogle mål for behandlingen.
Behandlingen vil primært omfatte holdtræning eller selvtræning under vejledning af en fysioterapeut.
Træning kan bestå af et fælles program eller af individuelle øvelsesforløb. Selvom træningen foregår på hold, kan du forvente at få individuel instruktion, så du føler dig sikker på, at du udfører de enkelte øvelser korrekt.
Fysioterapeuten vil løbende teste dine funktioner og om nødvendigt justere behandlingen, så den er tilpasset din sygdoms udvikling og dine behandlingsmål.
Sygehuset skal give dig en skriftlig genoptræningsplan senest på det tidspunkt, hvor du bliver udskrevet. Planen skal sendes til din kommune og din egen læge.Hvis du bliver udskrevet fra et privat sygehus, som har behandlet dig på vegne af det offentlige sundhedssystem, skal sygehuset tilsvarende give dig en genoptræningsplan.
Fra 1.7.18 er der indført en garanti for, at du kommer hurtigt i gang med din genoptræning efter udskrivning fra sygehus. Det betyder, at hvis din kommune ikke kan starte din genoptræning (som er beskrevet i din genoptræningsplan) inden for 7 dage efter du er udskrevet, kan du vælge en privat leverandør, som der er indgået aftale med.
Nogle kommuner har egne genoptræningsinstitutioner, andre har lavet aftale med andre myndigheder eller privat praktiserende, for eksempel fysioterapeuter eller ergoterapeuter. Genoptræning kan enten være individuel eller på hold sammen med andre. Nogle former for genoptræning kan foregå i dit hjem.
Hedehusene Fysioterapi er godkendt som leverandør til genoptræning via Fritvalgsordningen.
Det betyder, at du kan benytte os til genoptræning, hvis din kommune ikke kan tilbyde dig opstart af genoptræning inden 7 dage.
Er du udskrevet fra sygehuset og kan din kommune ikke tilbyde dig opstart af genoptræning inden 7 dage, vil du modtage en forløbskode med brev fra kommunen.
På www.mingenoptraening.dk kan du finde os på leverandørlisten.
Du kan læse mere om Fritvalgsordningen på fritvalgservice.dk eller mingenoptraening.dk
Eller ring til receptionen og hør nærmere.
Tlf.: 45 56 40 09
Du kan booke online i linket herover, hvis du er kendt i vores system.
Når du skal booke i vores nye system skal du klikke på "glemt kode" så får du en kode tilsendt.
Tryk her for at se ændringer i åbningstiden
Er du blevet forhindret i at møde op på den aftalte tid, skal du dagen før eller senest på dagen inden kl. 9.00 meddele os det.
Tider før kl 9.00 skal altid aflyses dagen før - ellers betragtes det som udeblivelse se priser.
❤️Med venlig hilsen Hedehusene Fysioterapi
Når du ankommer i vores reception, skal du hver gang indlæse dit sygesikringskort i kortlæseren ved skranken.
RING TIL OS PÅ TLF:
Hedehusene Fysioterapi & Idrætsklinik
Hotelvej 11, 2640 Hedehusene
CVR: 17253697
Tlf: 46 56 40 09
Email: kontakt@hedehusene-fysioterapi.dk
Facebookside:
Copyright © All Rights Reserved